Søllerød Kro

Giv et gavekort til Michelin-restauranten Søllerød Kro, hvor sublime madoplevelser forenes med førsteklasses betjening. En oplevelse der sent vil blive glemt.

Beliggenhed: Søllerødvej 35, 2840 Holte

Køb nu

Oplev et af landets mest sublime spisesteder med et gavekort til Søllerød Kro

Klik på Køb nu og lav dit helt personlige gavekort.
Du kan købe et gavekort på et valgfrit beløb, der giver adgang til alt på menuen hos Søllerød Kro – til frokost, såvel som aften.
Gavekortet er gyldigt i 36 mdr. fra den dag det er købt.

Søllerød Kro har eksisteret siden 1677, og er smukt fulgt med tiden, der i dag under Michael Jordans kyndige ejerskab har drivkrafterne Brian Mark Hansen som køkkenchef, samt Jan Restorff som restaurantchef. I fællesskab sikrer de – hver dag – at man som gæst får mere end bare en madoplevelse. Betjeningen er i særdeles topklasse på Søllerød Kro, og alle der har muligheden, bør unde sig selv en middag i de idylliske rammer, med den enestående historie.

Klassisk fransk Michelin-gastronomi i international klasse

På Søllerød Kro tilberedes der klassisk fransk gourmetmad i smukke, idylliske omgivelser ved kirke og gadekær. Både mad og betjening er på Søllerød Kro i sublim klasse og så er kroen indehaver af et af landets største (og bedste) vinkort.

Vælg for eksempel et gavekort på følgende værdier, som vil give adgang til;

2 retters frokostmenu – 395,-/kuvert
Menuen sammensættes af køkkenchefen på dagen, og du kan være sikker på en oplevelse ud over det sædvanlige.

4 retters inspirationsmenu – 875,-/kuvert (Aftenpris)
Menuen varierer løbende, men kunne bestå af elementer som;

Saltet laks fra Hiddenfjord med citron, selleri, enebær & hasselnødder
Hummer med asparges blanquette, sart røg & kyllingeskind
Lam med Roscoff løg, mandler, Agen sveske & whisky
Hvid chokolade med bergamotte, kærnemælk & ingefær

Tilføj evt. afstemt vinmenu til 875,-/kuvert.

Søllerød Signaturmenu – 1.795,-
8 udsøgte retter, og en oplevelse fra start til slut.
Den akuelle menu kan altid findes på soelleroed-kro.dk

Tilføj evt. afstemt vinmenu til 1.300,-/1.695,- pr. kuvert.

Forkæl en heldig modtager med et sublimt og magisk gastronomieventyr med et gavekort til Søllerød Kro og giv et kulinarisk minde for livet.

sollerod2

 

Om Søllerød Kro

Søllerød Kros restaurant er beliggende på Søllerødvej med udsigt til gadekæret og kirken.
Den gamle fredede bygning danner rammen om kroens indretning. Moderniseret, men holdt i stilen så charmen fra 1600 tallet er bibeholdt. Restauranten består af flere stuer, store og små.

Historien om Søllerød Kro er over 340 år gammel.
Det hele begyndte i 1677, da den lokale præst fik tilladelse til krohold for sognebørn og gennemrejsende. I dag, over 300 år senere, er de idylliske rammer uforandrede med byens gadekær foran, skoven bagved, slottet på den ene side og kirken på den anden side.